Tender engineer med stærke el-tekniske kompetencer søges hos DELPRO A/S

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

DELPRO A/S er et service- og entreprenørselskab med speciale inden for højspændingsinstallationer og er dermed en meget vigtig brik i fremtidens bæredygtige samfund. DELPRO blev grundlagt i år 2000 og har ca. 200 ansatte tilknyttet de fem afdelinger i Danmark og udlandet. Især i de seneste år har der været en kraftig vækst med mange nyansættelser og nye forretningsområder i Danmark og udlandet. Til en central rolle for den fortsatte vækst søges nu til hovedkontoret i Vamdrup ved Kolding:

Tender Engineer

som er stærk på det el-tekniske og har god erfaring med kundedialogen

Udviklingen hos DELPRO er gået stærkt de sidste par år og det er særligt blevet forstærket af det store fokus på bæredygtig forsyning, hvor DELPRO gennem mange år har været markedsførende. Der kommer dagligt henvendelser fra nye og eksisterende kunder, som skal projektere mellem- og højspændingsanlæg, samtidig med at DELPRO ser ind i nye markedsmuligheder.

Derfor søger vi en dygtig profil, der får ansvaret for at skabe det umiddelbare overblik, når der kommer forespørgsel på nye projekter, og herigennem få skabt indblik i de væsentligste fokusområder i projekterne – herunder tekniske løsninger, deadlines og naturligvis økonomien. Du vil indgå i et meget erfarent hold, hvor loyalitet, faglig stolthed og frihed er kendetegnende. Din involvering i opgaverne starter allerede i udbudsfasen og fortsætter indtil projektet overdrages til de udførende afdelinger. Du bliver en integreret del af tilbuds- og salgsteamet med reference til Salgschefen.

Arbejdsdagen er præget af mange forskellige opgaver. Forespørgslerne kommer enten via telefon, mail eller fra egen salgsafdeling og du vil også blive involveret i de tidlige kundedialoger, da der her vil være behov for dine tekniske kompetencer. Din arbejdsindsats er præget af struktur og overblik, og du har evnen til at prioritere opgaver og indsatser. Det er vigtigt, at du sætter en ære i at nå opgaverne til tiden og med et højt teknisk niveau.

Det forventes, at du arbejder selvstændigt, er proaktiv og kan tage selvstændige beslutninger.

I forbindelse med udvælgelsen vil vi især vægte:

  • Kommunikation med kunder og salg omkring kundeprojekter
  • Gennemgang af udbudsmaterialet, herunder vurdering af risici og prisniveau, så et vist kendskab til projekt jura vil være et krav
  • Beregning af tilbud
  • Sikre fremdrift i tilbudsprocessen
  • Præsentation af kalkulationen
  • Stor vedholdenhed, som sikrer at dine opgaver når i mål
  • Engelsk i skrift og tale på højt niveau

Din primære base er på hovedkontoret i Vamdrup nær Kolding, men der vil være lidt kørsel i jobbet, da der er et ønske om at man kommer rundt og ser projekterne, samt skaber en god relation til de andre kontorer, der ligger ved Århus og Taastrup.

Vi forventer du har en stærk El-faglig uddannelse som Installatør, maskinmester med El-retning eller tilsvarende. Du har gennem flere år arbejdet med tilbud/tender materiale og har et balanceret forhold mellem stærke tekniske kompetencer og en kommerciel forståelse. Det er et krav, at du har erfaring med mellem- og højspændingsanlæg.

Lyder dette som jobbet for dig, ser vi frem til at høre fra dig hurtigst muligt. Du ansøger ved at trykke på ”søg jobbet” og herefter vedhæfte motiveret ansøgning og CV.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Selectors, Bredgade 15,, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6056312

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet