11 personer fremstilles for at drive skunkvæksthuse

dato

Skunkvæksthusene var placeret flere steder i Syd- og Sønderjyllands, Fyns og Sydøstjyllands politikredse.

11 personer fremstilles i dag kl. 9.00 i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.

 

Alle personerne blev anholdt tirsdag den 15. september 2026 i forbindelse med en politiaktion foretaget af Sydøstjyllands Politi.

 

De 11 personer - to kvinder og ni mænd i alderen 23 år til 54 år - er alle sigtet for at have en rolle i forbindelse med produktion af skunk i skunkvæksthuse. Flere af de anholdte er udenlandske statsborgere.

 

I forbindelse med aktionen har politiet været tilstede i Juelsminde, Vejle, Tørring, Fredericia, Kolding, Vamdrup, Middelfart, Faaborg, Sommersted, Vejen, Holsted og Rødding.

 

”Der er tale om en større politiaktion, der blev foretaget efter længere tids efterforskning. Aktionen fandt sted på mange forskellige adresser og forløb roligt og helt efter planen,” siger vicepolitiinspektør Carsten Vester.

 

Anklagemyndigheden forventer at anmode om lukkede døre.

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydøstjyllands Politi.
Kilde: Sydøstjyllands Politi
Mest læste artikler