Spændende stilling som viceskoleleder på Ødis Skole med fokus på ledelse og undervisning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da vores dygtige viceskoleleder har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en anerkendende, engageret, kompetent og administrativ dygtig viceskoleleder, som kan bidrage med at videreføre det gode læringsmiljø og samarbejde på skolen.

Vi søger en viceskoleleder, der har lyst til ledelsesarbejdet, men samtidig også nyder og værdsætter at undervise. En viceskoleleder, der kan indgå i skolens ledelsesteam sammen med skolelederen og SFO-souschefen, men også fungerer i et klasseteam. I dette skoleår skal du kunne varetage dansk i en sammenlæst klasse på mellemtrinnet samt være den anden part i vores AKT-team. Undervisningsforpligtigelsen svarer til ca. ½ lærerstilling, heri ligger også AKT-funktionen.

Vi søger en viceskoleleder som kan se sig selv i jobbet mange år frem.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2024, men kan man starte før, er det også muligt. Vi venter også gerne på den rette, hvis der er brug for senere opstart.

 

Kvalifikationer

Vi søger en viceskoleleder der:

  • har en læreruddannelse med linjefag i dansk og gerne AKT-erfaring
  • har ledelseserfaring og en diplomuddannelse i ledelse eller er indstillet på at tage den på sigt
  • har erfaring med eller flair for administrativt arbejde og vikardækning/skemalægning.
  • kan agere i en travl hverdag med mange forskellige opgavetyper og mange bolde i luften.
  • er dialogskabende og bevidst om sin rolle og tydelig i sin fremtræden.
  • har et anerkendende menneskesyn og er fleksibel og imødekommende.
  • har humor og er udadvendt.
  • er synlig og nærværende, og formår at lede og samarbejde med dygtige og engagerede medarbejdere.
  • sætter pris på nærheden, og har et personligt engagement i en landsbyskole.

Ledelsesarbejdet som viceskoleleder på Ødis Skole handler meget om administrativ ledelse, men som viceskoleleder på en lille skole berøres alle facetter af ledelse.

 

Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde?

Ødis Skole er en lille landsbyskole fra 0.-6. klasse med 82 elever. Skolen ligger naturskønt i Kolding kommune ved Ødis Sø. Skolen prioriterer den faglige udvikling uden at gå på kompromis med trivslen. Trivsel og faglighed ser vi som hinandens forudsætninger.

Ødis Skole arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor ansvar, omsorg og respekt (PLUS-skole) er nogle af nøgleordene mhp. at skabe understøttende læringsmiljøer for alle.

Vi er en idrætsskole, hvor idræt og bevægelse prioriteres højt. Vi har bl.a. samarbejde med forskellige idrætsforeninger i kommunen og et bevægelsesbånd på 25 min. hver dag. Vi har mange parallellagte lektioner så der kan arbejdes sammen på tværs af årgange i flere fag. Skolen råder over en bus i samarbejde med den lokale børnehave.

Det forventes at du påbegynder en diplomuddannelse i ledelse, såfremt du ikke har denne.

 

På Ødis Skole får du:

  • Et tæt samarbejde med dygtige og kompetente kolleger/medarbejdere.
  • En arbejdsplads hvor du er tæt på børn, forældre og medarbejdere
  • En skole med hyggelige fysiske rammer og tæt på naturen.
  • En lille landsbyskole med traditioner og udvikling for øje.
  • En flok aktive børn der er vant til at arbejde sammen på tværs af årgange.

Ødis Skole har en aktiv forældrekreds og en engageret skolebestyrelse.

En vigtig opgave for den kommende viceskoleleder er sammen med det øvrige ledelsesteam, skolebestyrelse, medarbejdere, elever og forældre at gå forrest i arbejdet med at gøre skolen attraktiv og et naturligt omdrejningspunkt i lokalsamfundet.

 

Løn: Efter gældende overenskomst

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:

Skoleleder Thomas Kjær på 30 58 82 45 (mail her i ferien: thkj@kolding.dk )

Vi opfordrer til, at du tager telefonisk kontakt til os, og gerne aftaler en rundvisning på skolen ved henvendelse til skoleleder Thomas Kjær.

Du kan finde oplysninger om skolen på vores hjemmeside: https://oedisskole.aula.dk/ samt om kommunen på www.kolding.dk

 

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Ansøgningsfrist: Den 15. august kl. 12.00.

Forventede ansættelsessamtaler: den 20. august og evt. anden samtale den 26. august.

 

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d7592dab)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Ødis Skole, Steppingvej, 6580 Vamdrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6096316

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet