Engageret matematiklærer søges til Vamdrup Skole med fokus på co-teaching og kreativ undervisning

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vamdrup Skole søger en engageret lærer, der er uddannet i - og brænder for faget matematik, men vedkommende skal yderligere undervise i: N/t, idræt og være co-teacher i en række sammenhænge. Har du evner indenfor musik, vil det bestemt ikke blive lagt dig til last. Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2025 eller, om muligt, før.

Vamdrup Skole er en skole med ca. 530 elever fordelt på 2 matrikler: Vores indskolingsafdeling fra 0. – 3. klasse med integreret SFO – i daglig tale kaldet afdeling øst, samt afdeling vest, der huser eleverne fra 4. – 9. klassetrin.

Du vil indgå i en dagligdag, hvor dine primære samarbejdspartnere vil være indskolingsafdelingens lærere og pædagoger. Vi arbejder med co-teaching, Skolestyrken og De 24 Styrker som indsatsområder. Endvidere har vi i øjeblikket en mellemform på tegnebrættet, som skal sikre at Vamdrup Skole lykkes endnu bedre med inklusion, end vi gør i forvejen.

Vi er ambitiøse på elevernes vegne: Vi arbejder målrettet på, at eleverne skal få det bedst mulige faglige udbytte, men for os er det ligeså vigtigt, at de udvikler sig til at blive hele- og selvstændige mennesker.

Hvem leder vi efter?

Ja, det er et godt spørgsmål – og nedenstående har nogle af vore børn givet gode bud på dette:

"En der lytter"

"En der har god humor"

"En der er god til at forklare matematik, så vi forstår det"

"En der er opfindsom og kan lave sjov matematik"

"En der kan lege matematikken ind"      

Vi leder efter en kreativt tænkende, men samtidig tydelig person. Du skal brænde for at arbejde med børn i den aldersgruppe en indskolingsafdeling naturligt udgør. For os er det ikke vigtigt, om du er nyuddannet eller har mange års undervisningserfaring. For os er det vigtigt, at du brænder for opgaven, og har hjertet med i det du laver. Ydermere er klasserumsledelse og gode relationskompetencer forudsætningen for al god undervisning, hvorfor det er et krav, at du mestrer dette.

At være ansat på Vamdrup Skole vil i sagens natur blive opfattet forskelligt, men et par af vore medarbejdere udtaler følgende:

" På Vamdrup Skole har vi et stærkt kollegialt fællesskab, der danner baggrund for et godt samarbejde…" (Anette Fuglsang, lærer)

"På Vamdrup Skole er vi gode til at samarbejde på tværs af faggrupper, hvilket danner basis for arbejdet med en alsidig børnegruppe, hvor ikke to dage er ens…" (Line Lauridsen, pædagog)

Skulle det ovenstående have vakt din interesse, håber vi at modtage en ansøgning inden 22.11.24 kl. 24.00, hvor ansøgningsfristen udløber.

Du er velkommen til at komme på besøg, og kan kontakte indskolingsleder Karina Baagøe på tlf:51354819 for en aftale.

Samtaler påtænkes afholdt i uge 48




Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".



Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=233304bb)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Vamdrup Skole, Herredsvej, 6580 Vamdrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6145632

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet