BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Skole- og SFO pædagog til Ødis Skole på 34-37 timer
Ødis skole søger en anerkendende og engageret pædagog til skole og SFO. Stillingen er på 34 timer, men med mulighed for i perioder at arbejde 37 timer.
Ødis Skole er en skole med ca. 70 elever fordelt på 0.- 6.-klassetrin. SFO’en har pt. 52 børn fra 0.-3. klasse og 9 klubbørn.
Vi søger en dygtig pædagog, som vægter arbejdet i skole og SFO lige højt. I indskolingen skal du kunne skabe relationer, arbejde med børnenes trivsel, og sammen med lærerne skabe et godt læringsmiljø. I SFO’en skal du, med udgangspunkt i børnenes personlige udvikling, kunne lave interessante og spændende aktiviteter. Du skal være klar på at være den primære pædagog for glidende overgang (GLO) i perioden 1. april til 1. juli. I denne periode er ansættelsen på 37 timer.
Der vil forekomme både åbne- og lukkevagter.
Kvalifikationer:
- Uddannet pædagog
- Ansvarlig, fleksibel, stabil og robust
- Igangsættende, initiativrig og kan arbejde selvstændigt
- Har gode relationskompetencer
- Møder børn med kommunens fælles børne- og ungesyn (alle børn gør det bedste de kan)
- Kan arbejde mellem kl. 6.30-17.00 med timer i både skole og SFO
Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde?
Ødis Skole er en lille landsbyskole, der går fra 0.-6.klasse. Skolen ligger naturskønt i Kolding kommune ved Ødis Sø.
Skolen prioriterer den stærke faglige udvikling uden at gå på kompromis med trivslen. Trivsel og faglighed ser vi som hinandens forudsætninger.
Ødis Skole arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor ansvar, omsorg og respekt (PLUS-skole) er nogle af nøgleordene, mhp. at skabe understøttende læringsmiljøer for alle.
Ødis Skole er en idrætsskole, hvor idræt og bevægelse prioriteres højt med bl.a. et fælles bevægelsesbånd hver dag.
- 34-37 timers fast stilling med ansættelse gerne fra 1. marts 2024, dog senest 1. april 2024 på en velfungerende skole med flotte fysiske rammer og et rigtigt godt kollegialt sammenhold.
- Et afvekslende, udfordrende og udviklende job
- En kultur for udviklende tværprofessionelt samarbejde
På Ødis Skole får du:
- En arbejdsplads med stor indflydelse på eget arbejde, hvor du får plads til at sætte dit eget præg.
- Et tæt samarbejde (også på tværs af årgangene) med dygtige og kompetente kolleger.
- En skole/SFO med hyggelige fysiske rammer og tæt på naturen.
- En livlig skole/SFO med en flok aktive og glade børn.
- En tydelig, lyttende og nærværende ledelse.
Vi ser gerne, at du kontakter skolen, for at høre mere om skolen/SFO’en og gerne kommer forbi til en rundvisning og uformel snak.
Der vil blive hentet referencer forud for ansættelsessamtalerne, så skriv referencer på ansøgningen.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Skoleleder Thomas Kjær på telefon 79 79 77 76/30 58 82 45 eller viceskoleleder Betina Storm på telefon 24 79 88 97
Du kan finde oplysninger om kommunen på www.kolding.dk og skolens hjemmeside https://oedisskole.aula.dk/
Ansættelse: Gerne fra 1. marts 2024, dog senest 1. april 2024
Løn: Efter gældende overenskomst
Ansøgningsfrist: den 16. februar 2024
Ansættelsessamtaler: den 21. februar 2024
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=baea9c7a)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kolding Kommune - Ødis Skole, Steppingvej, 6580 Vamdrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974076