Hvis du ikke er helt sikker så kom til vælgermøder i enten Christiansfeld, Lunderskov eller Vamdrup i uge 46.
Lokalrådene i de tre byer inviterer partierne, der opstiller til byrådet i Kolding, til vælgermøde hvor kommunens fremtid kan blive drøftet.
De tre centerbyer i Kolding Kommune har hvert et lokalråd. Det er disse lokalråd der arrangerer vælgermøderne i uge 46.
Byrådet i Kolding Kommune består i dag af 25 medlemmer fra 7 forskellige partier. Til kommunalvalget i november får du som borger i kommunen mulighed for at vælge mellem både eksisterende og nye partier/lister og kandidater. Heriblandt flere kandidater bosiddende i de tre centerbyer eller med et indgående kendskab til byerne. Alle partier/lister er inviteret til at deltage med en kandidat til vælgermødet.
I alle tre byer vil du i løbet af aftenen få mulighed for at stille kandidaterne relevante spørgsmål der kan være med til at afklare hvem DU vil stemme på den 18. november. Er du allerede sikker på hvem din stemme skal gå til kan du også blot komme for at høre hvad politikerne hver især ønsker for fremtiden i din by.
Steen Sparvath fra Lunderskov Lokalråd fortæller dette forud for møderne: "Vi håber, at de partier, der danner grundlaget for den kommende valgperiode, vil tage initiativ til en egentlig politik for centerbyerne. Det er vigtigt at få klarlagt, hvad politikerne ønsker med centerbyerne, og hvilken rolle de skal spille i kommunens udvikling. Alt for ofte bliver centerbyerne alene spurgt, hvad vi selv vil med vores by. Vi efterlyser derfor et klart svar: Hvad vil Kolding Kommune med sine centerbyer?"
Som borger i de tre centerbyer kan vi i budget 2026-2029 se nogle af de ting som byrådsmedlemmerne pt har prioriteret til de tre byer. I Christiansfeld er der i 2026 afsat 2,6 mio. kr. til multiparken. Lunderskov får i 2026 et tilskud på 550.000 kr. til en springgrav i hallen. I Vamdrup er der i 2027 afsat 100.000 kr. som tilskud til bus til Lindelys Venner. Kom og hør hvad dit kommende byrådsmedlem vil gøre for din by!
I Vamdrup og Lunderskov afvikles mødet uden tilmelding. I Christiansfeld er der behov for tilmelde.
Vælgermøderne afvikles kl. 19-21 følgende datoer:
- 11/11: Søsterhuset i Christiansfeld
- 12/11: Arena Syd i Vamdrup
- 13/11: Lunderskov Hallen i Lunderskov