Fjernvarmearbejde ved Esbjergvej giver weekendspærringer, omkørsler og natligt arbejde i juni

Foto: Kolding Kommune.
dato

I juni omlægger TVIS fjernvarmeledning ved Esbjergvej, hvilket medfører weekendspærringer, omkørsler og natligt arbejde for at sikre fremtidig forsyning.

TVIS er i gang med at omlægge 640 meter transmissionsledning, hvoraf 120 meter går under motorvejen. Omlægningen skal styrke forsyningssikkerheden, da der er konstateret fejl på den eksisterende ledning.

I forbindelse med arbejdet vil Esbjergvej være spærret i to på hinanden følgende weekender. Fra fredag den 19. juni kl. 20 til mandag den 22. juni kl. 05 er vejen spærret ved Esbjergvej 108. I denne periode er der skiltet omkørsel for personbiler via Hartevej, Mosebakken, Egtvedvej, Birkedam, Stålvej og Platinvej. Se nærmere rute på kort 1.

I weekenden fredag den 26. juni kl. 20 til mandag den 29. juni kl. 05 spærres Esbjergvej ved Stubdrupvej. Omkørsel sker her for personbiler via Hartevej (Kirkestien), som vist på kort 2.

Lastbiler opfordres i begge weekender til at benytte motorvejen fremfor de lokale veje, som illustreret på kort 3. Cyklister og fodgængere kan stadig passere området efter anvisninger på stedet – se kort 4. Der arbejdes døgnet rundt i begge weekender for at holde tidsplanen.

Derudover vil en kort strækning af Stubdrupvej være lukket fra 17. juni til 8. juli, da vejen skal graves op med henblik på at fylde vand på de nye rør og lave trykprøvninger. Omkørsel er skiltet via Hartevej (Kirkestien), jf. kort 3.

Når fjernvarmearbejdet afsluttes, bliver de berørte veje asfalteret en aften eller nat i uge 27. Her vil trafikken igen blive henvist til de omkørsler, der har været anvendt under arbejdet.

Naboer til vejarbejdet er informeret, og eventuelle spørgsmål om skiltning og omkørsel kan rettes til formand Kasper på 40 22 11 80 eller projektleder Kenneth på 23 74 34 55 hos Entreprenørfirmaet Østergaard A/S.

https://www.kolding.dk/om-kommunen/nyhedsarkiv/fjernvarmearbejde-spaerrer-esbjergvej-i-to-weekender

Kilde: Kolding Kommune
Mest læste artikler