Datacentertekniker til DELPROs datacenterteam

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at spille en vigtig rolle i at sikre vores alles digitale liv fungerer optimalt? Så kom med på DELPROs datacenterteam og vær med til at servicere, skabe overblik og holde vores kundes datacenter funktionsdygtigt og velkørende. 

Hos DELPRO bliver du tilknyttet vores datacenterteam ude hos vores kunde nær Fredericia og samtidig en del af Facility Management-afdelingen, der har hovedkontor i Vamdrup. 

Vi er en social ansvarlig virksomhed og du vil møde et stærkt hold af kolleger, hvor sikkerhed, fællesskab og ordentlighed er nøgleord. Vi sørger også for, du får en sikker oplæring i et godt arbejdsmiljø og mulighed for at tage relevante kurser, for at kunne løse opgaverne. 

Arbejdet foregår på ca. 7 ugers Kontrolrum og 7 ugers Vedligehold:

  • Når vi kører Kontrolrum, møder du 3 dage kl. 06:50-19.00, holder 3 dage fri, møder 3 dage kl. 18:50-07:00 og holder 6 dage fri. Opgaverne vil typisk være overvågning af blandt andet forsyning af ventilation, el og køl. 
  • Vedligehold, møder du kl. 07.15-15:30 mandag til torsdag og kl. 07.15-15:00 fredag. 

Det er vores kunde, der sætter dagsordenen for hverdagen og derfor er det en vigtig del af opgaven, at yde den bedste service med alt hvad dertil hører med DELPRO-logo’et på trøjen.  

Som vores kommende DELPRO-kollega har du flair for godt håndværk med en baggrund som elektriker, forsyningsoperatør, VVS’er, mekaniker og/eller erfaring med automatisk teknik, el-teknik eller lignende. Det er også en fordel, du har kendskab til forskellige typer af anlæg fx sprinkleranlæg (AVS), brandalarm (ABA), pumper, ventilationsanlæg, kølevandssystemer og generator.  

Har du mod på, at lære og finde ny viden, er lige netop dig vi leder efter, for vores kunde arbejder hele tiden på at forbedre sitet og implementere nye komponenter, som vi skal justere vores arbejdsgange til. 

Vi sætter også pris på, at du er god til at arbejde selvstændigt med praktiske opgaver og du samtidig er serviceminded og løsningsorienteret både overfor kunden, dine DELPRO-kolleger og samarbejdspartnere generelt. 

Og så er det must, at du kan tale og skrive engelsk på almindeligt niveau og har du god forståelse for processystemer er det et plus.  

Vil du med på DELPROs datacenterteam? Send dit CV og gerne en kort motiveret ansøgning hurtigst muligt – vi holder løbende samtaler, så vent ikke for længe. 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Serviceleder Jan Christoffersen på telefon 4213 1120. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Om DELPRO og Facility Management

DELPRO A/S er et entreprenør- og serviceselskab med speciale inden for højspændingsinstallationer. DELPRO udfører service- og entrepriseopgaver i elforsyningsnet, på on- og offshore vindmølleparker, på kraft- og kraftvarmeværker, for jernbaneoperatører samt større industrivirksomheder.

Hovedaktiviteterne er relateret til elektriske installationer mellem 10 kV og 400 kV.

DELPRO blev grundlagt i år 2000 og er landsdækkende med hovedkontor placeret i Vamdrup ved Kolding. Dertil kommer yderligere 2 afdelinger placeret rundt om i Danmark, samt datterselskaber i England, Polen og Holland. Selskabet beskæftiger ca. 210 ansatte.

I DELPRO har vi arbejdet med højspændingsanlæg i mange år. Vores viden og kompetence på området gør os i stand til at løse de mange forskellige arbejdsopgaver på en både sikker og effektiv måde. Det er helt afgørende for såvel medarbejderens sikkerhed som for anlæggets effektivitet og generelle driftssituation, at arealer, anlæg og bygninger altid er i god stand. Det er det, vi beskæftiger os med i Facility Management. Vi sørger for løbende vedligeholdelse og tilsyn og sikrer herved, at der ikke opstår akutte problemer. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

DELPRO, Bavnevej 50, 6580 Vamdrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://DELPRO.career.emply.com/ad/datacentertekniker-til-delpros-datacenterteam/ye9h22/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850128

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet