Chauffør til teamet vest for Storebælt
Vi har i alt 170 dygtige chauffører, der hver dag leverer hundredevis af fabriksnye og brugte biler ud til vores kunder i hele landet. Drømmer du om at være en del af et dynamisk team, hvor hverdagen aldrig er ens, så har vi den perfekte mulighed for dig.
Om stillingen
Du er ansvarlig for at transportere biler ud til vores kunder i hele landet, og du planlægger selv dine ruter og læs på optimal vis ud fra de tildelte ture. Du er vores ansigt udadtil, og du sikrer, at vores kunder altid får en god oplevelse, når du kommer på besøg. De fleste i vores vest-team kører ud fra Vamdrup og kommer hjem hver dag, men nogen ligger også ude i løbet af ugen, eller kører ud fra andre mindre lokationer. Anfør det gerne i bemærkningsfeltet, hvis du har særlige ønsker.
Om dig
Det er ikke et krav, at du har erfaring med autotransport - vi hjælper med en grundig oplæring. Vi foretrækker dog, at du har min. 2-3 års erfaring med distributionskørsel med stor lastbil, da det er krævende og udfordrende i sig selv at lære at læsse en autotransporter. Du har C/E-kørekort, førerkort og EU-bevis. Du kan kommunikere på dansk, og du udstyret med et smil på læben. Det er vigtigt, at du er robust og udholdende, og at du kan bevare roen i pressede situationer. Hvis du samtidig er kvalitets- og ansvarsbevidst og sætter en ære i at yde en fantastisk service, så er det helt perfekt!
Vi tilbyder
Du får en masse hjælpsomme kolleger, hvoraf mange har høj anciennitet i firmaet. Der er en høj grad af frihed, en varieret arbejdsdag og masser af udfordringer. Hvis du ovenikøbet er typen, der er lidt tosset med biler, så er vi den helt rigtige arbejdsplads:) Vi værdsætter desuden mangfoldighed og fællesskab på kryds og tværs, og vi mødes jævnligt til festlige lejligheder.
Vi tilbyder god løn med pension, særlig opsparing samt et tillæg, der ligger ud over den overenskomstmæssige løn (3F/ATL overenskomsten). Vi udstyrer dig med en flot arbejdstøjspakke og betaler en sundhedsforsikring efter 3 måneders ansættelse.
Du er også meget velkommen til af kontakte vores afdelingschef for chauffører, Lars Uglebjerg på 66468379 eller laug@autologik.dk
Hvis du er interesseret i at komme med på Danmarks stærkeste team inden for autotransport, så send dit CV via linket her i opslaget. Ønsker du at medsende en kort ansøgning, er du naturligvis også velkommen til det.
Vi glæder os til at høre fra dig :)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Dansk Auto Logik A/S, Koldingvej, 6580 Vamdrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8c76d521-5b84-41e6-9853-9eb021819dcc