Bliv en del af et engageret pædagogteam hos Børnehuset Broen i Kongeåen

dato

Hvad kan vi tilbyde:
I Børnehuset Broen tilbyder vi en arbejdsplads med høj pædagogisk kvalitet, tydelig faglig retning og stærke professionelle fællesskaber. Vi arbejder målrettet med at skabe omsorgsfulde læringsmiljøer af høj kvalitet, fordi det gør en reel forskel for alle børn – og særligt for børn i udsatte positioner.

I afd. Kongeåen bliver du en del af en afdeling med omkring 75 børnehavebørn i gennemsnit om året fordelt på 3 stuer, en specialgruppe med 10 børn samt 2 vuggestuegrupper med samlet cirka 24 børn. Det giver et levende og fagligt spændende miljø med mange samarbejdsflader, forskellige perspektiver og gode muligheder for faglig sparring og udvikling.

Vi søger 2 pædagoger til børnehavegruppe i afd. Kongeåen, som har lyst til at være en del af et dagtilbud med høje ambitioner på børnenes vegne, og hvor gode kollegaer, humor og social kapital er vigtige ingredienser i en god arbejdsdag.

Vi har en dygtig fuldtidsansat praksisvejleder, som samarbejder tæt med kollegaerne på stuerne for at understøtte udviklingen af god pædagogisk praksis på tværs af stuer og Børnehuset Broens to afdelinger.
Vi er et NEST-inspireret dagtilbud, hvor vi bruger centrale NEST-principper til at skabe tydelige, overskuelige og inkluderende læringsmiljøer, hvor der som pædagog er gode betingelser for at udfolde stærk pædagogisk praksis.
I det nære arbejde med de enkelte børn bruger vi GROW/Legekaptajn, og fra efteråret 2026 begynder vi at implementere “Vi lærer sammen” med fokus på blandt andet sprog, matematik, eksekutive funktioner og socioemotionelle kompetencer.

Hos os møder du en børne- og forældregruppe med stor social bredde. Vi har både børn og familier i udsatte positioner og børn fra ressourcestærke familier. Derfor tilbyder vi en fagligt spændende hverdag, hvor relationsarbejde, forældresamarbejde og blik for deltagelsesmuligheder er en vigtig del af kerneopgaven.

Som ny pædagog hos os skal du deltage i 2 dages NEST-kursus i august og september 2026, så du fra starten får en grundig introduktion til vores NEST-inspirerede tilgang.
Senere vil du – hvis du ikke allerede har den – blive tilbudt en GROW/Legekaptajn-uddannelse.
Vi inviterer til åbent hus onsdag den 17. juni kl. 16:00-17:00, hvor du kan møde ledere og kommende kollegaer.

Funktioner:
Du skal sammen med kollegaerne være med til at skabe en nærværende, omsorgsfuld, tryg, struktureret og udviklende hverdag for børnene i børnehavegruppen i afd. Kongeåen. Du skal bidrage aktivt til stærke børnefællesskaber og til læringsmiljøer, hvor alle børn oplever deltagelsesmuligheder.

Du skal:

  • indgå i det daglige pædagogiske arbejde i børnehavegruppen og i afdelingen

  • være med til at planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb

  • arbejde struktureret med organisering, tydelighed og forudsigelighed i hverdagen

  • bidrage til et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældre

  • deltage aktivt i faglig sparring og refleksion over egen og fælles praksis

  • medvirke til at omsætte NEST-inspirerede principper i hverdagens læringsmiljøer

  • bidrage til, at afdelingens praksis fortsat udvikler sig med høj kvalitet for øje

Kvalifikationer:
Vi søger 2 uddannede pædagoger, der er fagligt motiverede ift. at arbejde i et dagtilbud med høj kvalitet, social bredde og komplekse pædagogiske opgaver – og som deler vores høje ambitioner på børnenes vegne.
Om du har erfaring eller er nyuddannet, er mindre vigtigt hvis teksten i opslaget tiltaler dig.

Vi lægger vægt på, at du:

  • kan arbejde struktureret og skabe tydelige, overskuelige rammer for børn og voksne

  • ser struktur og organisering som en vigtig del af god pædagogik

  • kan skabe stærke relationer til børn, forældre og kollegaer

  • finder det fagligt spændende at arbejde med børn og familier i forskellige livssituationer og indgå i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere som fx PPR om tidlige tværfaglige indsatser

  • kan samarbejde respektfuldt og professionelt med både familier i udsatte positioner og ressourcestærke familier

  • har blik for både det enkelte barn og det samlede børnefællesskab

  • kan reflektere over egen praksis og sætte ord på faglige valg

  • er tydelig i din kommunikation – både mundtligt og skriftligt

  • er stabil, samarbejdende og bidrager positivt til arbejdsfællesskabet

Hvem er vi?
Børnehuset Broen er et dagtilbud med høj faglighed og tydelige ambitioner for kvalitet.
Vi arbejder ud fra en systemisk tilgang og ser både medarbejdere, ledelse og forældre som vigtige medspillere i barnets trivsel, udvikling og læring.
Vi tror på, at høj kvalitet skabes i stærke professionelle læringsfællesskaber, hvor vi sammen udvikler vores praksis med afsæt i ny pædagogisk viden og den virkelighed, vi møder i hverdagen.

Se mere på vores hjemmeside: broen.aula.dk

Arbejdssted:
Børnehuset Broen
Afdeling Kongeåen
Østergade 82
6580 Vamdrup

Arbejdstid: Fuld tid
Ansættelse: 1. august 2026

Løn:
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

Nærmere oplysninger:
Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte:
Dagtilbudsleder Bjørnar Jørgensen på 2946 1050
Afdelingsleder Merete Tøttrup på 2051 1831

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningsfrist: 19. juni 2026
Ansættelsessamtaler: 22. juni 2026
 

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Broen afdeling Kongeåen, Østergade, 6580 Vamdrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/04ee9f06-2af0-4144-881a-5fb8ba97c662

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet